Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild uge venter: Her får du overblikket

Af Morten Bruun Jørgensen
03.05.2021 Kl. 08:49
Fire engelske finalister og en Premier League-vinder kan blandt andet blive fundet i denne uge.

Uge 18 kan blive ganske begivenhedsrig, når man har fokus på Premier League og klubberne derfra.

Tirsdag og onsdag spilles der nemlig returopgør i Champions League-semifinalerne, hvor både Manchester City og Chelsea står med fine chancer for at avancere til finalen, der spilles i Istanbul den 29. maj.

Manchester City vandt udekampen mod PSG med 2-1, mens Chelsea spillede 1-1 ude mod Real Madrid.

Torsdag står i Europa Leagues tegn, hvor Manchester United og Arsenal skal i aktion mod henholdsvis Roma og Villarreal.

Manchester United vandt hjemme 6-2 mod Roma i sidste uge og er næsten klar til finalen, mens Arsenal skal levere en bedre præstation i returkampen efter at have 2-1 ude mod Villarreal i første opgør.

Hvis alle fire engelske klubber vil det være anden gang på bare tre år, at det bliver ren engelsk finale i både Champions League og Europa League. I 2019 var det også tilfældet, da Liverpool slog Tottenham i Champions League, mens Chelsea sejrede mod Arsenal i Europa League.

Det kan vise sig at blive en fantastisk uge for Manchester City, for i weekenden kan klubben sikre det engelske mesterskab med en sejr i topkampen mod Chelsea.

Derudover kan både West Bromwich og Fulham også ende med at rykke ud af Premier League i denne uge, hvis resultaterne går imod de to oprykkerhold.

Herunder følger et overblik over, hvad du skal holde et særligt øje med i denne uge:

Mandag 3. maj:
19.00: West Bromwich – Wolves
21.15: Burnley – West Ham

Tirsdag 4. maj:
21.00: Manchester City – Paris Saint-Germain

Onsdag 5. maj:
21.00: Chelsea – Real Madrid

Torsdag 6. maj:
21.00: Arsenal – Villarreal
21.00: Roma – Manchester United

Fredag 7. maj:
21.00: Leicester – Newcastle

Lørdag 8. maj:
18.30: Manchester City – Chelsea

Søndag 9. maj:
15.05: Aston Villa – Manchester United
20.00: Arsenal – West Bromwich

Annonce