Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild triple-handel er tæt på

Af Morten Jørgensen
01.06.2025 Kl. 19:45

Der er en meget opsigtsvækkende handel på vej i Premier League, hvor hele tre spillere fra samme klub er på til England. 

Det er The Athletic, som kan fortælle, at Nottingham Forest er meget tæt på at nå til enighed med brasilianske Botafogo om at hente tre spillere derfra. 

Det drejer sig om Igor Jesus, Cuiabano og Jair Cunha, som alle er på vej fra den brasilianske klub og til Nottingham Forest. 

Igor Jesus
24 år og angriber, der også kan spille på kanten. Han har i denne sæson scoret syv mål i 23 kampe for Botafogo. Derudover har han også fire landskampe for Brasilien. 

Jair Cunha
Er 20 år gammel og spiller i det centrale forsvar. Han blev købt i Santos så sent som i februar, men han er blevet fast mand med det samme. 

Cuiabano
Skiftede til Botafogo for et år siden. Er en offensivt tænkende venstre back, som også har været på blokken hos Brighton tidligere. Brighton har fået afvist to bud af Botafogo. 

Til den kommende sæson skal Nottingham Forest spille Conference League, og det er klubben nu ved at ruste sig til. 

Det ser ud til at starte med en opsigtsvækkende triple-handel, der snart kan falde endeligt på plads. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce