Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild statistik: Marcus Rashford på niveau med Cristiano Ronaldo

Af Asbjørn Sigsgaard
24.10.2020 Kl. 11:05
Marcus Rashford blev igen helten, da Manchester United besejrede PSG, og den unge englænders målsnit for The Red Devils er faktisk bedre end Cristiano Ronaldos var på samme tidspunkt i karrieren

Marcus Rashford fylder 23 år i slutningen af denne måned, og den unge angriber har efterhånden etableret sig som en af Premier Leagues store profiler. Men de færreste ville nok alligevel regne med, at Manchester United-stjernens tal ligner selveste Cristiano Ronaldos tal fra tiden på Old Trafford. 

Det viser sig dog, at Rashford faktisk indtil videre i karrieren har scoret lidt oftere for United end den portugisiske superstjerne formåede det. Hos Planetfootball har de kigget på de to angriberes tal, og selvom Ronaldo på det tilsvarende stadie af karrieren havde scoret 78 mål i 221 kampe mod Rashfords 71 mål i 219 kampe, så brugte den nuværende Juventus-spiller flere minutter på det. 

Rashford har derfor i snit brugt 202,8 minutter per United-mål, hvorimod Ronaldo benyttede 212,6 minutter per scoring. Og lighederne fortsætter, hvis man kigger på målinvolvering, forstået som scoring eller assist. Ronaldo lavede flere oplæg end Rashford og var derfor involveret i et mål per 126,9 minutters spil mod Rashfords snit på 128,6 minutter.

Cristiano Ronaldo skiftede som 24-årige til Real Madrid i 2009. På det tidspunkt havde han scoret 118 mål i 292 kampe for Manchester United. Marcus Rashford kan fortsætte sin fine sæsonstart, der indtil videre har budt på fire scoringer i syv kampe, når The Red Devils lørdag eftermiddag tager imod Chelsea. Der er kickoff kl. 18.30.

 

Annonce