Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vil savne spilletid: Chelsea er ikke den rette klub for Bellingham

Af Pelle Rigtrup
07.04.2020 Kl. 12:54
Chelsea er blandt bejlerne til 16-årige Jude Bellingham, men ifølge en af klubbens tidligere spillere er The Blues ikke det rette valg for den talentfulde midtbanespiller.

Birminghams Jude Bellingham er en af de mest ombejlede, unge spillere i England, hvor klubber som Manchester United og Chelsea angiveligt står klar til at sætte kløerne i den 16-årige midtbanemand. 

Bellingham vil dog gøre klogt i at fravælge Chelsea, da han ikke vil få nok spilletid i hovedstadsklubben. Det vurderer den tidligere Chelsea-spiller Frank Sinclair: 

– Han er nødt til at fokusere på at spille kampe og forbedre sig som spiller, hvilket jeg tror, at han vil få svært ved i Chelsea, siger Sinclair til GentingBet

– Når du ser på Chelseas akademi, så er der spillere dér, som er bedre end Bellingham. Det er vigtigt, at han kommer til en klub, hvor han spiller uge efter uge, da det er den eneste måde, hvorpå han kan indfri sit potentiale. 

Det vil efter sigende koste £30 mio. at lokke 16-årige Bellingham væk fra Birmingham, og skal man tro diverse medier, er Manchester United og Dortmund lige nu favoritter til at sikre sig hans underskrift. 

Annonce