Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vigtigt for United: Stjerne-duo i intern harmoni

Af Emil Eire Frerk Olsen
01.06.2020 Kl. 13:45
Der har været en del snak i Manchester United omkring det interne forhold mellem Paul Pogba og nytilkomne Bruno Fernandes.

Paul Pogba er en en'er og virker ikke som en, der vil trives med at blive betragtet som andet – derfor har der været en del fokus på, hvordan franskmanden vil komme ud af det med det nye stjerne-indkøb Bruno Fernandes.

Begge spillere minder nmelig en del om hinanden og bidrager med noget nær det samme på noget nær det samme niveau – Pogba er godt nok mere en typisk midtbanespiller, mens Fernandes er en mere kreativ type, men ikke desto mindre har der været fokus på, om der kommer til at være plads til begge spillere såvel som personligheder i klubben.

Indtil videre har det ikke været noget problem, erfarer avisen The Times.

De beretter, at der ikke har været nogen kontroverser og, at Pogba fortsat trives i United og ønsker at blive.

Ydermere skulle Pogba og Fernandes endda være kommet godt ind på hinanden, hvor de flere gange er blevet set lave sjov og grine sammen til træning.

Pogba har grundet en alvorlig fodskade blot optrådt syv gange for United i Premier League i denne sæson – 25-årige Fernandes, der kom til i januar, har indtil videre spillet fem liga-kampe, lavet to kasser og lagt op til yderligere tre.

Annonce