Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vidunderbarn: Søn af tidl. PL-profil scorer 90 mål for Liverpools akademihold

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.12.2019 Kl. 21:25
13-årige Keyrol Figueroa drømmer om at gå i sin fars fodspor og blive Premier League-spiller.

Du kan måske huske Maynor Figueroa, som spillede mere end 200 Premier League-kampe for Wigan og Hull City i karrieren.

Til gengæld er der god chance for, at du kommer til at huske hans 13-årige søn, Keyrol Figueroa, som er blevet udråbt til Liverpool FCs store "vidunderbarn".

Den unge angriber brager nemlig mål ind på stribe for The Reds' akademihold.

– Han spiller for U13- og U14-holdene og gør det godt. Sidste sæson scorede han 90 mål på én sæson, så nu har de sat ham til at spille med aldersgruppen over sig, men det lærer han også af. Det er godt for ham, fortæller moren Sandra Norales til Diario La Prensa.

– Han scorer i snit to mål per kamp og laver fantastiske ting.

Selv håber den unge angriber på, at han kan gå i sin fars fodspor og skabe sig en karriere i Premier League, selvom det næppe bliver aktuelt før om et par år.

– Jeg håber, at jeg en dag kan blive ligesom min far, siger den unge Liverpool-angriber, som i hvert fald ser ud til at være på rette kurs.

 

Annonce