Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vidic om første Liverpool-møde: Vidste ikke hvad jeg skulle stille op med ham

Af Jeppe Augustsen
09.09.2019 Kl. 10:23
Nemanja Vidic tabte sit første opgør mod Liverpool i Manchester United, hvor han spillede overfor Peter Crouch.

I 2006 skiftede Nemanja Vidic til Manchester United, og han glemmer ikke sin første kamp mod ærkerivalerne fra Liverpool.

Her skulle han stå overfor Peter Crouch, og det var første gang, han skulle mod en type som den høje angriber.

– I min første kamp mod Liverpool skulle jeg spille overfor Crouch. Jeg havde aldrig set en spiller på to meter. Det var en cup-kamp, og jeg tænkte: "Wow. Hvad kan jeg lige stille op med ham?", siger Vidic til The Athletic.

– Derefter så jeg Bellamy ved siden ham Crouch. Ikke en fantastisk fodboldspiller, men han var meget hurtig. Han ville løbe i de rum bag Crouch. Sådan havde jeg aldrig oplevet fodbold før – en høj 9'er og så en hurtig spiller ved siden af ham.

– Jeg vidste, hvordan jeg skulle dække dem op individuelt, men ikke som et makkerpar. Det var en svær kamp, og vi tabte 0-1, lyder det fra Vidic.

Annonce