Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Video: Joakim Mæhle giver en rundvisning på Danmarks VM-hotel

Af Emil Plovgaard
29.11.2022 Kl. 11:22
Joakim Mæhle giver et unikt indblik i dagligdagen for Danmarks VM-spillere.

Der venter en vigtig kamp for Danmark i morgen, onsdag, når Australien skal nedlægges, hvis det skal blive til avancement fra gruppespillet.

Samtidig skal vi håbe på lidt hjælp fra Frankrig, hvis regnestykket ikke skal være alt for mudret.

Inden en så vigtig kamp, er det vigtigt at få spist, sovet og slappet af, og det gør de danske landsholdsspillere på Hotel Retaj Salwa.

Da valget faldt på Hotel Retaj Salwa, begrundede landsholdschef, Christian Nørkjær, det med følgende kommentar.
 
– Spillere, trænere og os i staben skal være sammen i forhåbentlig rigtigt lang tid og ønsker at skabe gode rammer til at slappe af, hygge os og forberede os til de vigtige VM-kampe. Det får vi på Retaj Salwa, der har gode faciliteter og forhold. Hotellets træningsanlæg har høj standard og ligger blot 15 minutters kørsel væk. Vi er meget tilfredse med den samlede pakke, lød det i juli i år fra Nørkjær i et interview med DBU.

En video, DR Sporten har lagt ud på sin Facebook-side, giver os nu et indblik i, hvordan danskerne bor og underholder sig selv på VM-hotellet i Qatar.

Joakim Mæhle viser således et unikt indblik i dagligdagen på hotellet. Altså når der ikke lige trænes eller bliver spillet kamp.

Det er DBU TV, der har optaget videoen. Se den herunder:

Annonce