Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Video: Bizart selvmål reddede ét point til Schmeichels Leicester

Af Martin Nissen
24.02.2018 Kl. 16:21
Kasper Schmeichel og Leicester fik 1-1 mod Stoke lørdag eftermiddag, hvor deres egen scoring kom efter en ret speciel målmandsfejl. SE HØJDEPUNKTERNE ØVERST I ARTIKLEN.
Kasper Schmeichel og Leicester spillede lørdag eftermiddag 1-1 på hjemmebane mod bundholdet fra Stoke i et opgør, hvor Leicester sad meget på kampen, men havde svært ved at få omsat spillet til mål.
 
Pudsigt nok var det derfor, at Stoke kom en smule overraskende foran med i kampen kort før pausen, da Xherdan Shaqiri trak ind i banen fra venstresiden og sendte med et velplaceret drøn bolden i netmaskerne bag Kasper Schmeichel.
 
I anden halvleg var der ikke meget at se til for Kasper Schmeichel, der i stedet kunne se sine holdkammerater fortsætte med at have overtaget i kampen. Dog skulle der en meget besynderlig hændelse til før Leicester kom tilbage på måltavlen.
 
For et hårdtsparket indlæg fra højresiden af Marc Albrighton, som gik direkte på Jack Butland. Men i stedet for at holde indlægget, så fik Stoke-målmanden drejet bolden ind i eget mål til 1-1.
 
Herefter fulgte et tungt pres på Stoke-målet, og her kunne Butland i et par omgange redde nogle store forsøg. Blandt andet kom Mahrez igennem Stoke-forsvaret, men Butland kunne i denne omgang redde i samarbejde med kollegaen i forsvaret Zouma. Endvidere ramte Leicester stolpen i den sidste periode af kampen.
 
Men flere mål blev det ikke til, og dermed måtte de to hold dele.
 
Resultatet betyder, at Leicester nu er på syvendepladsen i Premier League, mens Stoke er på næstsidstepladsen med ét point op til stregen. Dog har alle andre hold i den engelske liga spillet én kamp færre end Stoke og Leicester.
 
Annonce