Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Vi var meget, meget tæt på" - Arsenal missede akkurat tre kæmpetalenter

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.03.2021 Kl. 14:33
Steve Morrow, der tidligere var ansvarlig for rekruttering af talenter til Arsenal, kan løfte sløret for tre af de ekstremt lovende spillere, som klubben akkurat missede under hans ansættelse.

Alle klubber vil have historier om de spillere, de var tæt på at signe, men lige akkurat missede. Listen over spillere, som Arsenal næsten skrev kontrakt med, er bare exceptionelt lang. Og nu er den blevet lidt længere.

Steve Morrow, der frem til 2019 var ansvarlig for rekrutteringen til klubbens akademi, kan nemlig løfte sløret for endnu en talentfuld trio, som klubben næsten havde i sine kløer.

– Sancho er et godt eksempel. Vi havde ham næsten, da han forlod Watford for City, men også da han forlod City. Vi var meget, meget tæt på at skrive under med ham, men hans familie følte, han skulle til Dortmund, fortæller Morrow til Goal.

Sidenhen har Sancho også fået selskab i Dortmund af endnu et engelsk stortalent i form af Jude Bellingham. Ham var Arsenal tilfældigvis også tæt på at hente for få år siden.

– Jude Bellingham var vi også tæt på. Christian Pulisic også. Gennem vores forbindelser i USA fik vi Christian til klubben som 14-årig. Han gjorde det godt, men fysisk var han underudviklet. Jeg ville gerne have haft ham tilbage, men det gik ikke, og han endte også i Dortmund, fortæller Morrow.

 

Annonce