Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vi holder vejret: Ny Cardiff-signing ombord på forsvundet fly

Af Jeppe Augustsen
22.01.2019 Kl. 09:14
Et privat fly, som skulle lande i Cardiff, er forsvundet, skriver flere medier - og Emiliano Sala skulle være en af passagererne.

Lørdag aften kunne Cardiff bekræfte købet af den argentinske angriber, Emiliano Sala, fra Nantes.

I går sagde han farvel til sine holdkammerater i Nantes, og nu frygter man en tragedie.

BBC melder, at det privatfly, som Emiliano Sala var ombord på, der skulle flyve fra Nantes til Cardiff, er forsvundet og ikke har været i kontakt med flykontroltårnet i 21 timer. 

Man mistede efter sigende forbindelsen til flyet ved Casquets, som ligger i den engelske kanal, og flere helikoptere har ledt efter flyet i adskillige timer omkring Alderney, men indtil videre uden held. 

De franske myndigheder har bekræftet, at der var to ombord på flyet, og en af dem er Emiliano Sala.

Annonce