Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Verdensklasse: Mulig De Gea-afløser foretrækker United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.09.2019 Kl. 06:49
Jan Oblak foretrækker et skifte til Manchester United.

For mere end en måned siden skrev adskillige medier, at David de Gea var tæt på at forlænge sin kontrakt med Manchester United.

Det er dog stadig ikke sket, og fkere medier spekulerer nu atter i, at den spanske klassekeeper er på vej væk fra Old Trafford –  enten på en fri transfer til sommer eller solgt i vintertransfervinduet.

De Gea er ikke just nogen nem mand at erstatte, men Manchester United skulle dog have udset sig sin ideelle erstatning, og det er ingen ringere end Jan Oblak fra Atletico Madrid. Det skriver blandt andre The Express.

Den slovenske målmand er i samme liga som sin spanske kollega, og Oblak blev af FourFourTwo kåret til verdens bedste målmand. 

Derudover er han Manchester United-fan fra barnsben af, og derfor foretrækker den slovenske landsholdskeeper et skifte til Premier League-giganterne frem for eksempelvis Paris Saint-Germain, som også er interesseret. Det skriver ESPN.

Oblak har en frikøbsklausul på €120 millioner, så Manchester United er også nødt til at gøre ham til verdens dyreste målmand, vælger man at satse på Jan Oblak frem for et af klubbens egne talenter i form af Dean Henderson eller Joel Pereira. 

 

Annonce