Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Verdens 10 bedste midterforsvarere: Van Dijk vælter Ramos af skamlen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.03.2019 Kl. 14:28
FourFourTwo har kåret verdens 10 bedste midterforsvarere, og der er hæder at hente for Virgil Van Dijk.

10. Toby Alderweireld

Den belgiske landsholdsspiller kom tilbage med en bronzemedalje fra en fremragende VM-slutrunde, og selvom han var rygtet væk i sommeren, var han hurtigt at finde i Spurs' startellever fra sæsonstarten.

Han står sjældent ude af position og kan spille i en bagkæde med både to og tre midterforsvarere. Alderweireld har også skruet støvlerne rigtigt på og er fremragende til at aflevere og slå diagonalbolde ud på flankerne.

9. Jan Vertonghen

Han har været blandt de bedste midterforsvarere i Premier League gennem de seneste syv sæsoner, og du finder få forsvarere ligeså aggressive som Vertonghen, når han tilbageerobrer bolden højt på banen.

Han er stærk i mand til mand-duellerne og kan også sagtens forsvare på flankerne, hvilket hans kampe som venstreback også understreger.

8. Giorgio Chiellini

Han er efterhånden blevet en gammel hund, den kære Giorgio Chiellini, men han er stadig blandt de bedste på sin position.

Han er en stærk tackler, der også dominerer luftrummet, men hans måske største force er italienerens evne til at læse spillet som få andre.

7. Samuel Umtiti

Han er ikke synderligt høj for en midterforsvarer at være, men han gør op for sin manglende højde på andre områder.

Han er hurtig, mobil og har masser kraft, men har også finesse til at føre bolden frem fra hjertet af baglinjen. 

6. Diego Godin 

Han er måske ikke en midterforsvarer, som ville trives under Pep Guardiola eller Maurizio Sarri, for selvom uruguayaneren bestemt ikke er nogen dårlig afleverer, så er han bedre til de klassiske defensive dyder – at forsvare, og forsvare, det kan han.

Han er ikke bange for a komme på tværs eller skade sig selv, og så har han en umanerlig god evne til at score mål på dødbolde, når det virkeligt gælder.

5. Aymeric Laporte

Han er inkarnationen af en typisk Pep Guardiola-forsvarer, for franskmanden spiller med stil, er god på bolden, men er ikke bange for at stikke hovedet derind, hvor det gør ondt, hvis det er påkrævet.

4. Sergio Ramos

Han vinder ingen popularitetskonkurrencer udenfor Santiago Bernabeu, men det er svært at benægte, at den spanske forsvarsgeneral er blandt de bedste af sin slags i verden.

Nogle ville kalde ham den bedste, men Ramos har sammen med resten af Real Madrid-holdet haltet denne sæson.

3. Kalidou Koulibaly

Han er manden, der er rygtet til at blive Manchester Uniteds Virgil Van Dijk.  Dels fordi han kommer til at koste alverden, men også fordi kvaliteten skinner klart og tydeligt igennem, når senegaleseren spiller.

Han er stærk ved jorden, i luften og bliver sjældent sat af sine direkte modstandere, men han besidder også en enormt god teknik.

2. Raphael Varane

Han har allerede vundet næsten alt, der er at vinde for klub- og landshold, selvom Varane blot er 25 år.

Denne sæson har ligesom Ramos' ikke været af vanligt høje niveau, men franskmanden er en komplet midterforsvarer. Han læser spillet godt og er måske den hurtigste midtstopper derude, hvilket også gør ham i stand til at drage bolden fremad, når det er påkrævet.

1. Virgil Van Dijk

Fodbold er en holdsport, men det er svært at konkludere andet end, at Virgil Van Dijk næsten på egen hånd har transformeret Liverpools bagkæde fra skrøbelig til bundsolid.

Han kan alt, hvad du har brug for hos en midterforsvarer, og han kan det godt.  Fart, styrke, god på bolden og lederegenskab – you name it.  Det er med god grund, at han er verdens dyreste midterforsvarer. 

 

Annonce