Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vedvarende rygter: Dybala-forbindelsen til Premier League er ikke lukket ned

Af Simon Jensen
11.09.2019 Kl. 19:19
Juventus' Paulo Dybala var i adskillige omgange i løbet af sommeren rygtet til både Tottenham og Manchester United i en transfer. Argentineren valgte dog imidlertid at blive hos de italienske mestre, men til januar kan den virkelighed være en anden.

25-årige Paulo Dybala har tørnet ud for Juventus siden sommeren 2015 og har siden hjemtaget flere – både kollektive og personlige – triumfer i den sort-hvid-stribede trøje.

Imidlertid lå det i luften – ifølge diverse udenlandske medier – at argentinerens fremtid var uvis i Italien i løbet af sommeren, og at et skifte væk fra støvlelandet derfor var nært forestående. Sådan gik det dog ikke, og Dybala erklærede i stedet, at han ville kæmpe for sin plads hos 'Den Gamle Dame'. 

Nu beretter italienske TuttoSport på ny, at forbindelsen mellem Paulo Dybala og England ikke er helt død og uaktuel. Ifølge mediet vækker den argentinske landsholdsspiller stadig interesse i Tottenham og Manchester United såvel som i franske Paris Saint-Germain. 

Paulo Dybala og Juventus har kontrakt på hinanden til sommeren 2022. 

Annonce