Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Varmhjertede Vieira: Vi skal stå bag Emery

Af Sebastian Bagger
12.11.2019 Kl. 16:38
Den tidligere Arsenal-spiller Patrick Vieira vil have klubbens fans til at støtte Unai Emery noget mere.

Mange Arsenal-fans har mistet troen på træneren Unai Emery.

Og der har endda allerede været en del skriverier om, at Manchester Citys assistenttræner kan erstatte spanieren.

Men nu er en sand Gunners-legende ude og bakke den tidligere Sevilla-manager op:

– Det er sandt, at Arsenal går gennem en hård periode. Men jeg har ikke set alle deres kampe, så jeg kan ikke snakke om deres spil.

– De har en træner, der er kvalificeret og arbejder godt. Når en klub går gennem en svær tid, er det vigtigt at stå sammen, udtaler Vieira ifølge FourFourtwo.

Vieira tørnede selv ud for Arsenal mellem 1996 og 2005, og han er overbevist om at det ikke vil løse noget, at få en ny træner ind:

– Jeg tror, han har nok erfaring til at komme igennem denne svære periode.

– Vi skal stå bag ham, og give ham tid til at ændre tingene. Jeg tror ikke et managerskifte vil fixe problemerne.

Vieira selv var faktisk sat i forbindelse med jobbet som manager for Arsenal tilbage i 2018, da Arsene Wenger stoppede.

For nu er han dog træner for danske Kasper Dolberg i franske Nice, som ligger i den kedelige halvdel af Ligue 1.

Annonce