Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vardy: Vi måtte stoppe Kanté fra at løbe til træning

Af Pelle Rigtrup
14.09.2019 Kl. 08:51
Jamie Vardy afslører, at Leicester-truppen var nødt til at stoppe N'Golo Kanté fra at løbe til træningscentret, da franskmanden tørnede ud for the Foxes.

N'Golo Kanté har siden ankomsten til Premier League i 2015 været en af ligaens bedste spillere, men det er ikke kun præstationerne på banen, som franskmanden har fået ros for. 

Også uden for banen har Kanté vundet fodboldfansenes hjerter, hvilket skyldes hans ydmyge og rolige væsen. 

Det er efterhånden almen viden, at franskmanden kører rundt i en lille Mini Cooper, men Kantés tidligere holdkammerat Jamie Vardy afslører nu, at midtbanespilleren på et tidspunkt overvejede at droppe bilen på vej til træning: 

– En dag sagde han til os, at han overvejede at løbe til træningscentret hver dag, da han gerne ville tilføje lidt ekstra løbetræning, udtaler Vardy til L'Equipe. 

Selvom Kanté er kendt for at løbe mange meter på banen, kom meldingen alligevel bag på holdkammeraterne: 

– Vi blev alle forundret og overtalte ham til ikke at gøre det. Vi blev beroliget, hver gang vi så ham ankomme til træningscentret i hans Mini Cooper.

Annonce