Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vardy scorer igen: Leicester vinder i Grækenland

Af Emil Plovgaard
29.10.2020 Kl. 19:58
Jamie Vardy scorede for anden gang på fire dage.
Jamie Vardy var endnu en gang på måltavlen, da Leicester fortsatte sin sejrstime i Europa Leagues Gruppe G med en sejr på udebane mod AEK fra Athen.
 
Den 33-årige englænder bragte sig selv i centrum, da han først blev fældet af AEK-målmand Panagiotis Tsintotas og sidenhen udnyttede straffespark. Da var der spillet 18 minutter.
 
Englændernes Hamza Choudhury ville også være med, da han scorede sit første mål i europæisk sammenhæng med sit mål seks minutter før pause.
 
Værterne skiftede to spillere i pausen, og det gav pote. Indskiftede Muamer Tankovic scorede tre minutter efter, han var kommet på græsset.
 
Cengiz Ünder ville gerne på tavlen, men kom det ikke, da hans skud ramte stolpen i stedet for netmaskerne.
 
Leicester er i aktion i gang mandag aften, når de på udebane skal forsøge at slå Leeds. Denne gang i Premier League.
Annonce