Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Vardy er i topform

Af Marc Stig Christensen
18.02.2018 Kl. 09:20
Wes Morgan er imponeret over Jamie Vardy, som han mener er i topform i øjeblikket.

Jamie Vardy afgjorde i fredags Leicester FA Cup-kamp mod Sheffield United, da han i anden halveg headede Riyad Mahrez' indlæg flot i mål.

Det var intet mindre end femte kamp i streg, at Vardy scorede, da han også har nettet i de seneste fire Premier League-kampe. Det er dog ikke tilfældigheder, der har gjort det, mener Wes Morgan.

– Han er i topform for tiden. Han truer modstanderens mål og kommer hele tiden ind i de rigtige positoner. 

– Han kunne have scoret et par mål i første halveg (af fredagens Sheffield United-kamp), men han blev ved og fik også sat sit mål ind til sidst, har Wes Morgan fortalt til Leicesters hjemmeside.

Jamie Vardy har dog stadig lidt vej op til rekorden for scoringen af Premier League-mål i flest kampe i træk. Den satte han selv tilbage i november 2015, hvor han fik scoret i hele 11 ligakampe i streg. 

Annonce