Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VAR-fejl: Southampton-udligning skulle have været underkendt

Af Pelle Rigtrup
01.12.2019 Kl. 09:00
Southampton besejrede i går Watford med 2-1, men VAR erkender, at de begik en fejl i forbindelse med Saints' udligning.

Der var drama for alle pengene, da bundholdene Southampton og Watford i går tørnede sammen på St. Mary's Stadium.

Det lignede længe en sejr til Watford, men med to mål i slutningen af opgøret sikrede Pierre-Emile Højbjerg & Co. sig tre vigtige point. 

Nu viser det sig dog, at Southamptons udlignende mål aldrig skulle have været blevet dømt. 

I forbindelse med målet forsøgte VAR-folk at finde ud af, om målet skulle gælde eller ej, men da de ikke kunne finde nogen beviser og ikke ønskede at forsinke kampen i længere tid, blev målet anerkendt. 

Efterfølgende har VAR-folkene dog erkendt, at bolden ramte Southamptons Moussa Djenepos hånd i opbygningen til målet, og målet skulle derfor ikke have været blevet anerkendt. 

Sådan gik det som bekendt ikke, og Watford led dermed endnu et nederlag, hvilket ifølge flere medier vil koste Quique Sanchez Flores jobbet som Watford-manager senere i dag.

Annonce