Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittige tøjdyr: Vi har kåret de 10 vildeste maskotter i Premier League

Af Anton Røjmer Dalsgaard
19.11.2019 Kl. 10:57
En maskot er en sjov og finurlig del af fodbold, og derfor skal Premier Leagues maskotter hyldes med en artikel samt top ti over, hvem der rent faktisk er bedst.

Så går det løs!

I denne artikel vil vi på PLBOLD.dk kåre top ti over de bedste maskotter i ligaen.

10. Fred the Red: Manchester United

Angiveligt var manden inde i Fred bange for sin sikkerhed, da José Mourinho tog over som manager for De Røde Djævle, men deres forhold udviklede sig smukt. Det er uvist, om Ole er lige så glad for Fred the Red, men mon ikke han bedre kan lide maskotten end midtbanespilleren?

9. Gunnersaurus: Arsenal

Det er super godt fundet på med navnet, men kostumet kunne fungere bedre. Alligevel skal Gunnersaurus have en plads på listen grundet sin famøse figur og grønne udseende.

8. Harry the Hornet: Watford

Det er sjældent, man ser FA tage aktion mod en maskot, men det var tilfældet da Harry the Hornet skulle lave en tro kopi af Wilfried Zahas simulation, hvor han smed sig foran Crystal Palace-spilleren. Se det følelsesladede tweet, hvor manden i Harry siger farvel til jobbet som maskot her:

 

 

7. Monty & Maggie Magpie: Newcastle

Der skal være plads til de søde maskotpar på vores liste, selvom nogle er sødere end andre. Newcastle – også kendt som The Magpies – har selvfølgelig Magpies som maskotter, og kostumet er sødt og finurligt. Dog har maskotterne ulig Burnleys maskot ikke noget vildt CV, så derfor får de nummer syv på listen. 

6. Bertie Bee: Burnley

Der er masser af fart på Bertie! Han har på sit CV: Tacklet en streaker og givet en linjedommer sine briller. Kostumet er okay, men i dette tilfælde er det simpelthen manden i maskotten, der får en plads på listen som nummer seks.  

5. Chang the Elephant: Everton

Selvom det måske er sponsoreret af ølmærket og derfor markerer en vis kommerciel faktor, er kostumet alligevel alt for hyggeligt til at overse, og derfor skal Chang på vores liste som nummer fem.

 

 

4. Hammerhead: West Ham

Hammerhead og Hammers går med brystet skudt frem og tager imod gæsterne som var de den værste fjende på jorden. Fremragende kostume, men det rækker kun til en fjerdeplads på vores liste.

3. Wolfie: Wolverhampton

Det er bare fedt, når et holds maskot også har et navn, holdet selv har. Wolves og Wolfie går hånd i hånd mod alle udfordringer og gør det godt! Med sådan en fin maskot kan det vel ikke gå helt galt for ulvene?

2. Stamford the Lion & Bridget the Lioness: Chelsea

Det er altid sødt med et par maskotter, der muligvis har en lille romance kørende ved siden af fodbolden. Det er uvist, om Stamford og Bridget også er kærester uden kostume, men på banen er det i hvert fald tilfældet – til stor glæde for de helt unge Chelsea-fans.

1. Filbert the Fox: Leicester

Selvfølgelig skal Leicester have en ræv som maskot. Det må stå skrevet et sted. The Foxes, som de bliver kaldt, har derfor en 12. ræv til at lede dem i den rigtige retning, og kigger man på tabellen, har han gjort et godt stykke arbejde denne sæson.

 

 

Annonce