Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittige summer: Så meget har Alexis kostet Manchester United

Af Morten Bruun Jørgensen
22.08.2019 Kl. 13:05
Alexis Sánchez har hidtil været et yderst dyrt bekendtskab for Manchester United – tallene her forklarer det.

Den bedst lønnede spiller i Manchester United er Alexis Sánchez, og han har ikke vist sig at være pengene værd. Det kan man vist godt mene uden at fornærme nogen.

Da han for halvandet år siden skiftede Arsenal ud med Manchester United blev han udstyret med en kæmpe kontrakt, og forhåbningerne til ham var store, men han har blot bidraget med fem mål og ni assists i sine 45 kampe for klubben.

For at gøre op hvor mange penge Manchester United har brugt på chileneren har Goal lavet en oversigt – og det er nærmest skræmmende læsning.

Den viser blandt andet, at Manchester United har spenderet næsten 162.000 kroner for hvert eneste minut, Alexis Sánchez har spillet i Manchester Uniteds farver.

Herunder følger det fulde overblik fra mediet:

Per mål: 89,92 millioner kroner
Per assist: 49,86 millioner kroner
Per afslutning inden for målrammen: 20,44 millioner kroner
Per startplads: 13,90 millioner kroner
Per kamp: 9,81 millioner kroner
Per chance kreeret: 6,25 millioner kroner
Per minut spillet: 161.854 kroner

Alexis Sánchez meldes nu tæt på et skifte til Inter, men der er dog én ting, der adskiller de to klubber i øjeblikket. Læs mere om den sag HER.

Annonce