Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittig United-statistik: Har aldrig tabt på Old Trafford efter pauseføring

Af Morten Bruun Jørgensen
13.08.2019 Kl. 14:10
Manchester United startede Premier League-sæsonen med at bygge videre på en helt uhørt statistik.

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Manchester United har været det mest dominerende mandskab i Premier League-historien, der strækker sig tilbage til 1992. Det vidner 13 mesterskaber i den tid om.

Specielt på hjemmebane har der været en vild dominans, og derfor har De Røde Djævle ofte været foran ved pausen – og når det er sket, er det endnu aldrig lykkedes for modstanderen at vende kampen til en sejr i Premier League-sammenhæng.

Den statistik kom til syne, da Manchester United var foran ved pausen mod Chelsea i sæsonens første Premier League-kamp takket være en straffesparksscoring af Marcus Rashford.

Her stod der følgende: ”Manchester United har aldrig tabt en Premier League-kamp på Old Trafford, hvor de har været foran ved pausen.”

I alt har Manchester United været foran ved pausen i en hjemmekamp i Premier League 279 gange, og det har resulteret i imponerende 263 sejre, mens kun 16 af kampene er endt med en pointdeling.

Uanset sit tilhørsforhold må det aftvinge respekt, for den statistik er vanvittig.

Annonce