Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittig United-handel kollapser

Af Morten Jørgensen
18.06.2025 Kl. 19:37

Manchester United har været på vej til at lave en meget opsigtsvækkende handel i dette transfervindue, skriver Fabrizio Romano

Men desværre – fristes man til at sige – er det en handel, som er kollapset på nuværende tidspunkt. 

Meldingen fra den anerkendte transferjournalist går nu på, at det var en bemærkelsesværdig byttehandel med Juventus, der var under opsejling. 

Den italienske storklub ville gerne have fingrene i den brasilianske kantspiller Antony, som har haft et forrygende halvår på udlån hos Real Betis. 

I bytte for midtbanespilleren var Juventus klar til at sende Douglas Luiz til Manchester United, der tidligere har været meldt interesseret i brasilianeren, som har en fortid i Aston Villa. 

Derfor kollapsede handlen
Der var også forhandlinger i gang mellem klubberne ifølge Fabrizio Romano, som også kan fortælle, hvorfor en mulig handel nu er kollapset. 

Det skyldes nemlig, at Juventus har sagt farvel til den tidligere sportsdirektør Cristiano Giuntoli, som blev ofret, mens klubben har fået en ny direktør i form af Damien Comolli. 

Han er i første omgang ikke lige så forhippet på at få Antony til klubben, og derfor ligger forhandlingerne stille lige nu. 

Samtidig åbnes der dog en dør for, at klubberne kan tale sammen igen senere i transfervinduet. 

Antony er færdig
Den brasilianske landsholdsspiller røg helt ud i kulden hos Manchester United i den forgangne sæson, og på trods af gode præstationer i Real Betis har han ikke en fremtid i klubben.

Derfor er De Røde Djævle også meget interesserede i at få solgt brasilianeren, der for snart tre år siden kostede mere end 700 millioner kroner, da han blev købt i Ajax.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce