Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittig statistik: Her skal Højlund forbedre sig

Af Emil Plovgaard
21.06.2024 Kl. 11:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det blev til point, da Danmark og Rasmus Højlund torsdag aften spillede remis mod England i Frankfurt.

Det var dog ikke den danske Manchester United-angriber, der satte Danmarks 1-1-scoring i kassen.

Morten Hjulmand sprudlede på en dag, hvor Højlund gjorde det modsatte.

I vores karakterbog opnår Højlund kun 2 ud af 6, og det sker med følgende bedømmelse.

– Manchester United-angriberen havde en meget svær kamp i forreste geled. Han tabte sine dueller mod englænderne og var ganske anonym. Det har været en sløj indledning på slutrunden. Ét mål i de seneste ti landskampe er bekymrende, lød det herfra.

Og der er skam også noget at forbedre for Højlund.

Ifølge statistikmediet WhoScored.com viser det sig nemlig, at danskeren er blevet fanget i offside flere gange (3), end han er blevet noteret for et skud på mål i løbet af EM-slutrunden (1).

Uden skud på mål, kan man som bekendt ikke score, og Højlund er nødt til at oppe sig på denne front, såfremt han fortsat vil gøre krav på spilletid på det danske landshold.

Det er blot blevet til et enkelt mål i de seneste 10 A-landskampe for Danmark for Højlunds vedkommende.

Danmark har nu scoret to mål ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland, og spørgsmålet er, om Højlund får sat en enkel pind ind mod Serbien i München tirsdag aften.Det kan danskerne i hvert fald godt bruge, hvis ikke vanvittigt scenarie skal i spil.

Mens det ikke var den bedste dag på kontoret for Højlund, var det i stedet en anden dansk spiller, der løb med den tvivlsomme ære af at være den værste på dagen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce