Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal hænger Rooney ud: Han var utrolig udisciplineret

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.05.2020 Kl. 17:04
Louis van Gaal har i sin netop trykte selvbiografi afsløret nogle detaljer om United-legenden Wayne Rooney.

Wayne Rooney havde en fænomenal United-karriere med mange mål og titler som følge.

Den tidligere landsholdskaptajn var kendt som et forbillede på banen, men han var samtidig også ofte indblandet i skandaler udenfor grønsværen.

Dette husker hans tidligere manager Louis van Gaal også godt noget om, hvilket han sætter ord på i sin nye selvfbiografi 'LVG – The Manager And The Total Person'.

– Jeg vil aldrig kunne sætte en finger på Rooneys professionalitet på banen, men det var en helt anden historie udenfor, indleder van Gaal.

– Måden han levede på var mildest talt udisciplineret. Jeg tildelte ham anførerbindet i håb om, at han ville få lidt mere kontrol over sit liv, men det hjalp desværre ikke det store.

Rooney har, trods van Gaal tilsyneladende utilfredshed med hans disciplin, tidligere udtalt sig om, hvordan hollænderen var helt lige glad, efter Rooney var blevet opdaget i at have drukket aftenen før en kamp.

– Da jeg kom op på van Gaals kontor, begyndte han at skrælgrine i det sekund, han så mig.

– Det var slet ikke noget problem for ham – medierne gjorde et langt større nummer ud af det.

Louis van Gaal blev i 2016 fyret af Manchester United – en for tidlig fyreseddel, har Rooney før postuleret i et andet interview med Sunday Mirror.

Annonce