Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk: Vi lærte af Tottenhams fejl

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
14.09.2019 Kl. 14:57
Virgil van Dijk og Liverpool havde fordelen af at se Newcastle vinde over Tottenham for tre uger siden – analysen fra den kamp hjalp Liverpool til sejr tidligere i dag mod netop Newcastle ifølge hollænderen.

Liverpool vandt hjemme mod Newcastle med 3-1 efter at være kommet bagud tidligt i kampen på et mål af Newcastles Jetro Willems.

Liverpools formstærke senegaleser Sadio Mané ville dog ikke finde sig i at være bagud til Newcastle, så han nettede to gange før halvleg.

Liverpools tredje store stjerne Mohamed Salah fuldbyrdede sejren ved at score til slutresultatet 3-0 18 minutter før tid, men midtstopperen Virgil van Dijk indrømmede efter kampen, at resultatet var en smule misvisende.

– Det var svært at bryde dem ned, sagde Virgil van Dijk til BT Sport efter kampen ifølge Metro.

– Vi analyserede dem, specielt mod Tottenham, hvor de bliv ved med at forsvare og ventede på deres muligheder.

– Vi vidste, at det ville blive en svær dag, fordi de er meget kompakte, og vi var nødsagede til at spille hurtigt fra side til side.

– Vi var nødt til at sikre os, især på omstillingerne, at vi var velorganiserede.

– Det er klart, at det ikke er godt at komme bagud 1-0, men vi reagerede godt.

Liverpools sejr betyder, at de i skrivende stund er fem point foran rivalerne fra Manchester City – de har dog en kamp i baghånden.

 

Annonce