Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk til United: De bør gøre sig selv en tjeneste mod City

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.04.2019 Kl. 06:50
Liverpool ville nyde godt af et Manchester City-pointtab mod lokalrivalerne fra Manchester United.

Virgil Van Dijk opfordrer Manchester United til at gøre sig selv samt Liverpool en tjeneste, når de møder Manchester City onsdag.

En sejr til City vil katapultere dem tilbage på førstepladsen, mens et pointtab vil sende Liverpool på mesterskabskurs.

Der har været meget snak om blandt tilhængere, at Manchester United burde tabe lokalderbyet for at ruinere netop Liverpools mesterskabschancer,  men Van Dijk håber, at Manchester United hjælper The Reds og genopretter klubbens egen stolthed.

– De skal gøre sig selv en tjeneste mod City. Everton er ikke nemme at slå hjemme, men 4-0 er et stort resultat.  Vi har ingen indflydelse på kampen mod City, men United spiller stadig for Champions League-fodbold og har brug for et resultat, siger Van Dijk ifølge Daily Mirror.

Mens Liverpool er afhængige af,  at City snubler undervejs i mesterskabskampen,  kan holdet ikke andet end fokusere på at vinde sine egne kampe.

– Vi går 100 procent efter at vinde vores tre resterende kampe. Det er dét eneste, vi fokuserer på. Det bliver ikke nemt, men det er målet, siger den hollandske forsvarer.

Annonce