Van Dijk stikker til Arsenal
Virgil van Dijk sendte en lille stikpille afsted, da han blev spurgt til, hvorvidt Liverpool med skader og heraf exit til Gabriel og Jurrien Timber øjnede en chance for at vende søndagens kamp mod Arsenal helt på hovedet.
Arsenal førte kampen i anden halvleg, da først Gabriel og siden Timber måtte forlade den, i øvrigt efter længere spilstop, som Arne Slot bestemt ikke var glad for.
– Endnu en spiller skadet? Jeg tror, at de kun fik to spillere skadet i dag, fortæller Van Dijk ironisk til The Standard med hentydning til Arsenals pt. mange skadesproblemer.
Martin Ødegaard, Riccardo Calafiori, Kieran Tierney og Takehiro Tomiyasu missede alle kampen, mens Timber og Bukayo Saka var tvivlsomme til sidste øjeblik.
Gabriel måtte skiftes allerede efter 54 minutter. Timber holdt godt 20 minutter længere, men først i det 81. minut fik Mohamed Salah udlignet til 2-2. Det blev kampens sidste scoring, hvilket betyder, at Liverpool fortsat er fire point foran Arsenal, men nu efter Manchester City.
– En sagde til mig, at sidste år tabte Manchester City her, og de vandt ligaen. Vi er i oktober. Jeg har læst så mange ting om, at Arsenal var ude af titelkampen, hvis de tabte. Vi er i en branche, hvor du kan være på toppen i én uge og så ikke. Vi er i oktober, og lad os se, hvad det bringer os ved afslutningen af sæsonen. Nyd turen, udtaler Van Dijk.
Liverpool er ét point efter City.