AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
18:10:2019 08:35
Van Dijk om titelkampen: Vi har intet at tabe

Presset er stort, men Liverpool har intet at tabe denne sæson, mener Virgil Van Dijk.


Liverpool topper Premier League-tabellen med otte point ned til de forsvarende mestre fra Manchester City,  hvilket allerede har fået adskillige kommentatorer til at sige, at titlen allerede nu er The Reds'.

Helt så selvsikker er Virgil Van Dijk dog ikke, men Liverpool-stjernen erkender, at holdet selvfølgelig sigter efter at vinde Premier League for første gang i klubbens historie.

- Vi har ikke noget at tabe. Manchester City er mestre og forsvarer titlen, men vi vil have den. Efter min mening skal vi bare forsøge at få den, fortæller hollænderen til Sky Sports.

- Vi skal bare nyde, at vi er i toppen af tabellen og spille med selvtillid, men der er så mange kampe tilbage endnu, at vi ikke realistisk kan tænke på at vinde mesterskabet allerede nu.

Der er også visse skønhedsfejl i spillet, som skal udviskes, føler forsvareren, selvom han er imponeret over holdets evne til at slide en sejr hjem i de kampe, hvor man ikke har spillet overbevisende.

- Der er helt sikkert plads til forbedringer. Vi skal styre kampene bedre, for hold er ivrige efter at slå os, hvilket vi også så mod Sheffield United, fortæller Van Dijk.

Søndag står den på storkampen mod den sårede kæmpe fra Manchester United, som har set alt andet end overbevisende ud under sæsonstarten.

Tre point er målet for The Reds mod Manchester United, men Virgil Van DIjk ved, at man ikke må tage for let på opgaven.

- Manchester United er ikke i den situation, de ønsker at være i, men det gode ved fodbold er, at man altid kan vende det. Det går de helt sikkert efter, men det ved vi, siger Van Dijk.

- Vi ønsker at gå på banen og kæmpe for hver meter græs og forsøge at tage tre point med tilbage til Liverpool.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED