Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk om Southampton-comeback: Jeg nød det

Af Gustav Tornby
11.02.2018 Kl. 19:26
Virgil van Dijk fortæller, at han nød at komme tilbage til St. Mary's, hvor Liverpool søndag vandt 2-0.

26-årige Virgil van Dijk skiftede i sidste måned fra Southampton til Liverpool og blev i processen verdens dyreste forsvarsspiller. 

Den hollandske midterforsvarer spillede alle 90 minutter, da The Reds søndag aften spillede på sydkysten mod netop Southampton. 

Efter at have lukket ned for buh-råbene med en solid præstation og en 2-0-sejr, fortæller van Dijk, at han var tilfreds med kampen. 

– Jeg nød det meget. Jeg var bare fokuseret på kampen. Jeg nød at være tilbage og har haft en massse gode minder og gode stunder her, fortæller han til Sky.

– Uheldigvis er de ikke i en god position lige nu, men som Liverpool-spiller var jeg rigtig glad for sejren. Jeg kan ikke gøre noget ved modtagelsen jeg fik – jeg gjorde bare, hvad jeg kunne.

Van Dijk og resten af Liverpool-mandskabets næste opgave er onsdag mod FC Porto. 

Annonce