Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk lovpriser holdkammerat: Sikke en spiller

Af Mads Bye Marboe
18.10.2019 Kl. 20:55
Virgil van Dijk er meget imponeret af sin holdkammerat i Liverpool, egyptiske Mohamed Salah.

Liverpool har fået en forrygende start på sæsonen, hvor samtlige otte kampe indtil videre er blevet vundet.

De engelske vicemestre har allerede skabt sig et forspring på otte point til Manchester City, men Virgil van Dijk mener, at det er alt for tidligt at udnævne Liverpool til mestre.

Den stærke hollænder erkender dog, at det ville betyde meget at vinde Premier League-titlen.

– At vinde Premier League ville betyde meget for mig. Jeg ved, hvor meget det også betyder for fansene, men det er stadig starten på sæsonen, og alt kan ske, siger van Dijk til beIN Sports og tilføjer:

– Vi skal være tålmodige. Jeg er sikker på, at vi kan opnå gode ting i denne sæson, og så må vi se, om vi kan vinde Premier League-titlen til sidst.

Van Dijk lovpriser desuden Mohamed Salah, som har scoret seks gange og lavet tre oplæg indtil videre i sæsonen.

– Sikke en spiller. Hvor er han stærk. Han har kun brug for en chance for at score, og han kan også levere mange assists. Derfor er han så vigtig en spiller for holdet.

Virgil van Dijk, Mohamed Salah og resten af Liverpool-mandskabet skal søndag møde Manchester United.

Annonce