Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk i målhumør: Alisson så rødt i kneben Liverpool-sejr

Af Jeppe Augustsen
30.11.2019 Kl. 17:00
Liverpool hev tre point i hus hjemme over Brighton, hvor Alisson blev udvist.

Med Manchester Citys remis mod Newcastle havde Liverpool mulighed for at øge forspringet.

Jürgen Klopps tropper havde i dag besøg af Brighton, hvor det endte også med tre point til The Reds.

I det 18. minut steg Virgil van Dijk til vejrs på et indlæg fra Trent Alexander-Arnold og headede værterne i front.

Få minutter senere var opskriften den samme, men denne gang var det på et hjørne, hvor hollænderen headede Liverpool på 2-0.

Dermed lignede det en sikker sejr til Liverpool, men i slutningen af anden halvleg endte det alligevel med at blive spændende. 

Med et kvarter igen blev Alisson udvist for at tage bolden med hænderne uden for feltet, og på det efterfølgende frispark udnyttede Lewis Dunk, at indskiftede Adrian ikke stod klar og reducerede.

Men selvom gæsterne var i overtal lykkedes det ikke at få det udlignende mål. 

Liverpool står med 40 point efter 14 kampe og har nu 11 point ned til Manchester City.

Annonce