Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk hylder Alisson: Han gør allerede en forskel

Af Jeppe Augustsen
14.08.2018 Kl. 09:36
Virgil van Dijk roser Alisson for sin start i Liverpool og fortæller, at brasilianeren allerede gør en forskel.

Jürgen Klopp hentede Alisson til Anfield i sommerens transfervindue i en handel, der kostede Merseyside-klubben £65 millioner.

I weekenden fik han sin Premier League-debut, hvor det blev til et clean sheet i Liverpools 4-0-sejr over Newcastle.

Alisson leverede en god indsats, og han modtager også store roser af Liverpool-midtstopperen, Virgil van Dijk.

– Han er kommet rigtig godt til. Vi snakker meget sammen. Han kommunikerer meget med forsvaret, og det hjælper. Det hjælper mig og alle andre i forsvaret. Han har også en rigtig god tilstedeværelse, siger van Dijk til FourFourTwo.

– Han har mange kvaliteter med bolden, og det hjælper på vores opbyggende spil. Vi har arbejdet sammen under pre-season, og det fortsætter vi med. Vi har stadig meget at lære, lyder det fra van Dijk.

I anden spillerunde skal Liverpool en tur til Selhurst Park, hvor de møder Crystal Palace.

 

Annonce