Van Dijk - fra opvasker til verdensstjerne

Det var de færreste, der havde forudset, at en dengang 16-årig Virgil Van Dijk ville udvikle sig til verdens måske bedste midterforsvarer senere i karrieren.

Faktisk var det måske de færreste, der havde forudset, at hollænderen nogensinde ville få en karriere indenfor fodbold. Van Dijk var nemlig – med egne ord –  dårlig.

– Jeg var ikke særligt høj, og som 16-årig var mine små brødre begyndt at vokse mig over hovedet, fortæller Van Dijk i et langt interview med BBC.

Han var også skadesplaget, og selvom han i dag er kendt for sin hurtighed i midterforsvaret, brillierede han bestemt ikke fysisk som ung spiller – i hvert fald ikke før vokseværket ramte en sommer.

Pludselig var Van Dijk 18 centimenter højere – og med de ekstra tommer fulgte talentet åbenbart.

– Som 16-årig var jeg en langsom højreback, der ikke var god nok til at spille midterforsvarer. Jeg var aldrig en spiller, man bemærkede, indtil jeg spillede for U19-holdet og blev kaptajn. Så blev alt bedre, og jeg fik nogle kamp for U23-holdet. Så gik det stærkt, erindrer Liverpool-spilleren i dag.

Dengang spillede han for hollandske Groningen. En klub, som han cyklede til træning for fire gange om ugen som ungdomsspiller, mens han som 15-16-årig arbejdede som opvasker i en restaurant i Breda. 

Det var allerede i den alder, at Van Dijk indså, hvor vigtige penge kan være – selvom han understreger, at penge bestemt ikke er hans primus motor.

Hver måned tjente han cirka €350 og var euforisk.  Det er mange penge for en ung mand, som plejede at fejre lønningsdagen ved at tage sine venner med på McDonalds.

Men det var åbenbart farligt at frådse i fastfood. Senere i karrieren fik, da Van Dijk havde fået sit gennembrud for Groningens førstehold, måtte han indlægges med blindtarmsproblemer og en nyreinfektion.

Det var 1. april 2012, men der var intet sjovt over situationen:  Van Dijk kunne være død som 20-årig, men en operation reddede forsvareren.

– Det var en af mine bedste perioder i Groningen. Vi skulle møde Heerenveen i lokalderbyet, da jeg fol det dårligt. Jeg havde ikke spist særligt sundt, så det var min egen fejl. Det var to hårde uger, inden jeg fik min operation, men tiden efter var endnu hårdere. Jeg var i chok, fortæller Van Dijk.

– Jeg kunne ikke foretage mig noget i 10 dage, kunne ikke gå. Da jeg endelig gik for første gang efter operationen, var det måske ti meter, og jeg åndede som en vanvittig. Jeg kan huske, at jeg lå i sengen og så TV, da sangen "Viva la Vida" af Coldplay blev spillet, og det var et meget følsomt øjeblik. 

Sangen vækker i dag minder om de hårde tider i sygesengen og under genoptræningen for Van Dijk, men samtidigt vækker sangen også en følelse af stolthed i hollænderen – over at være kommet videre, stærkere, bedre.

For efter genoptræningen vendte Van Dijk stærkt tilbage, spillede resten af sæsonen for sin hollandske klub. Celtic bankede på døren, og snart efter var Van Dijk i Skotland.

Her forblev han to sæsoner, inden turen gik til Sydengland og Southampton.  Her skar han hurtigt igennem som en af Premier Leagues mest dominante midterforsvarere, og efter to sæsoner på St. Mary's indgav han en transferanmodning, da Liverpool ønskede ham til Anfield.

Seks måneder senere faldt handlen på plads. £75 millioner gik Southamptons vej, men Van Dijk var nu Liverpool-spiller.

Resten er historie. Forskellen i The Reds' defensiv var næsten til at føle fra dag ét med Van Dijk, og midterforsvareren har sidenhen cementeret sig som ligaens, og måske verdens, bedste centrale forsvarsspiller.

Når han en dag trækker sig som fodboldspiller, drømmer hollænderen om at flytte ud til den landlige idyl i Holland. Håbet er, at han til den tid vil blive husket som en klublegende.

– Jeg vil gerne huskes som en Liverpool-legende. Jeg vil opnå fantastiske ting her, for vi har en fantastisk trip, vi har det hele, siger Van Dijk til BBC.

– Liverpool gjorde alt for at få mig, så jeg vil gøre mit alt for dem. Når du spiller for denne klub, bliver du altid budt velkommen som en del af familien. Det var én af årsagerne til, at jeg gerne ville spille for Liverpool.