Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk efter andenplads: Jeg er her igen næste år

Af Michael Christiansen
02.12.2019 Kl. 21:51
Det var en stolt Virgil van Dijk, der blev nummer to i årets Ballon d’Or-afstemning.

Lionel Messi vandt Ballon d’Or, mens Liverpools Virgil van Dijk kom ind på andenpladsen i afstemningen.

Den hollandske forsvarer var stolt over sin sæson.

– Det har været et fantastisk år, jeg var tæt på, men desværre er der et par spillere som ham (Messi, red.). Jeg er stolt, sagde van Dijk efterfølgende ifølge Sky Sports.

– Jeg havde aldrig troet, jeg ville være med i opløbet til en Ballon d’Or, før jeg faktisk var nomineret. Det viser meget godt, hvordan min karriere har været. Min karriere har været anderledes end vinderens, jeg kom igang sent, men jeg opgav aldrig mine drømme.

– Og jeg vil arbejde hårdt og være her igen næste år, sluttede van Dijk.

Annonce