Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Valencia smækker prisskilt på Arsenal-emne

Af Pelle Rigtrup
29.03.2020 Kl. 14:23
Valencia kan blive tvunget til at sælge Carlos Soler, men midtbanespilleren er ikke billigt til salg.

Arsenal skulle efter sigende have et godt øje til den 23-årige midtbanespiller Carlos Soler, der har imponeret for Valencia, men englænderne får ham ikke til småpenge. 

Ifølge Daily Mail kræver Valencia mindst £36 mio. for at give slip på spanieren, der har tilbragt hele karrieren i den spanske klub. 

Den pris kan muligvis ende med at skræmme Arsenal væk, da klubben også overvejer at gøre Dani Ceballos' aftale permanent. 

Valencia er samtidig ikke meget for at sælge Soler, men som alle andre klubber er deres økonomi blevet påvirket af coronavirussen, og de kan dermed ende med at blive tvunget til spillersalg. 

Udover Arsenal har FC Barcelona og Real Madrid også vist interesse for midtbanespilleren. 

Annonce