Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Væn jer til ham, Chelsea-fans: Ikke én klub ønskede at leje Kepa

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.10.2020 Kl. 11:51
The Athletic skriver, at Kepa Arrizabalagas agenter forsøgte at finde en klub, som ville leje spanieren, men ingen meldte sin interesse.

Kepa Arrizabalaga og Chelsea er i et tvangsægteskab, for spanierens prisskilt, høje løn og dårlige præstationer gør det noget nær umuligt for Chelsea at sælge målmanden til en acceptabel pris.

Det skriver The Athletic. Det er ellers ikke fordi, hverken Chelsea eller Kepa forsøgte at finde en ny midlertidig klub i det forgangne transfervindue.

Efter signingen af Edouard Mendy, der, når han er sin skade kvit, ventes at blive førstemålmand, skulle Kepa have anmodet sine agenter om at finde sig en klub, han kunne skifte til på en lejeaftale. Problemet var bare, at ikke en eneste klub meldte sin interesse.

I øjeblikket er der heller ikke nogen af de europæiske storhold med penge på bankbogen, som for alvor står og mangler en ny målmand  – og slet ikke med så mange spørgsmålstegn hængende over sig som Kepa.

Derfor må Chelsea-fansene nok vænne sig til fortsat at skulle se Kepa, enten fra start eller på bænken, inden for en anseelig fremtid.

 

Annonce