Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uventet: Barcelona holder øje med Eric Dier

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.10.2018 Kl. 07:50
Kilder tæt på TeamTalk fortæller, at Barcelona er interesseret i Spurs-midtbanespilleren.

Det er måske ikke helt Thomas Gravesen til Real Madrid –  men lidt derhenad –  når TeamTalk mandag beretter, at Eric Dier er et varmt transferemne hos Barcelona.

Kilder tæt på fodboldmediet har angiveligt fortalt, at Barcelona har opfordret sine scouts til at holde ekstra øje med englænderen efter Diers præstation mod Spanien i sidste mandags Nations League-kamp.

Dier var fremragende i Three Lions 3-2 sejr og overstrålede Sergio Busquets, selvom man nok husker Diers syngende tackling på Sergio Ramos bedst.

Diers hårdhed på midtbanen – og hans aldisighed, som gør det muligt for Spurs-stjernen at spille i midterforsvaret – betyder ifølge TeamTalks oplysninger, at Barcelona nu nærstuderer englænderen, inden den catalanske storklub potentielt rykker på interessen og forsøger at hente Dier i sommertransfervinduet.

Spurs-spilleren er ikke helt uvant med at spille på Den Iberiske Halvø, da den 24-årige englænder spillede for Sporting Lissabon inden skiftet til Tottenham. 

Annonce