Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utraditionelt: Rui Patricio overrasker med valg af trøjenummer

Af Pelle Rigtrup
10.08.2018 Kl. 12:23
Wolverhamptons nye førstemålmand, Rui Patricio, har valgt et noget utraditionelt trøjenummer.

Premier League 2018/19-sæsonen sparkes senere i dag i gang, og det er dermed blevet tid for klubberne til at offentliggøre spillernes trøjenumre. 

Det er naturligvis også tilfældet hos oprykkerne fra Wolverhampton, der på Twitter har afsløret numrene. 

Her kan man se, at klubbens nye førstemålmand, Rui Patricio, noget overraskende har valgt nummer 11. 

11-tallet bliver normalvis båret af en offensivspiller, men det er ikke tilfældet i den kommende sæson i Wolverhampton. 

Patricio har båret 11-tallet i løbet af pre-season, men først i dag er det permanent blevet hans. 

Som man kan se på billedet herunder, har ingen spillere valgt det klassiske 1-tal for at ære klubbens mangeårige målmand Carl Ikeme, der tidligere på sommeren stoppede karrieren efter en kræftbehandling. 

Annonce