Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uroligheder efter Danmarks kamp: Fan slået ned

Af Emil Plovgaard
21.06.2024 Kl. 08:06

Det gik vildt for sig, da Danmark mødte England i Frankfurt torsdag aften.

Efter at have skuffet en smule i den første gruppekamp mod Slovenien, hvor det blev til 1-1, gentog resultatet sig mod Gareth Southgate, Harry Kane og kompagni.

Denne gang begyndte kampen dog værst for danskerne, der kom bagud efter 18 minutters spil efter en stor fejl fra Victor ‘VK’ Kristiansen. Harry Kane sendte englænderne på 1-0.

Men der skulle ikke gå mange minutter, før Danmark udlignede. Et langskudsmål af Morten Hjulmand blev sat i kassen – til stor jubel for de omtrent 16.000 danskere, der havde taget turen til byen med kontinentaleuropas eneste reelle skyline.

Men der var også drama uden for banen. Grimme scener udspillede sig således på Gammeltorv i Aalborg.

Her kom to fodboldfans op at toppes.

Det skriver TV 2 Nord. Regionalmediet har talt med vagtchef hos Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

– Der var to gæster, der kom i tumult af uvisse årsager på Gammeltorv i Aalborg. Herefter bliver den forurettede tildelt et knytnæveslag, så vi har anholdt ham, der gjorde det.

– Men efter slaget gik de væk fra hinanden igen. Men der venter formentlig bare en sigtelse for vold, og så bliver han løsladt igen, lyder det fra Ottesen til TV 2 Nord.

Anmeldelsen indløb klokken 19.56, og politiet kunne skride til anholdelse 14 minutter efter.

Danmark har nu fået to point efter to kampe, og et helt vanvittigt scenarie kan komme i spil i henhold til videre avancement.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce