Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uniteds reservekeeper fortalte tre medspillere om hemmeligheden om Martial

Af Sebastian Bagger
12.11.2019 Kl. 18:32
Manchester Uniteds målmand spillede side om side med Anthony Martial i Monaco.

Sergio Romero påstår, at han fortalte tre United-spillere om ’hemmeligheden om Anthony Martial’ tilbage i 2015, inden klubben havde hentet franskmanden. Det skriver The Mirror.

Tilbage i 2014 var argentinske Romero på lån i Martials daværende klub, Monaco, og et år efter skiftede målmanden til The Red Devils.

Her fik han sig en sludder med David De Gea, Juan Mata og Ander Herrera:

– Tilbage i 2015, ikke lang tid efter jeg kom til United, snakkede jeg med Ander Herrera, David De Gea og Juan Mata.

– Jeg fortalte dem en hemmelighed: Der er en knægt i Monaco. Anthony Martial. Om ikke så lang tid vil i alle sammen snakke om ham, udtaler argentineren og fortsætter:

– Jeg havde kendt Anthony i to år. Han var stadig meget ung, kun et barn – jeg tror, han var 17 på det tidspunkt – men man kunne allerede se, at han var en speciel spiller med masser af klasse og talent.

– I ville blive forbløffede over, hvad han gør til træning.

Anthony Martial skiftede som bekendt sidenhen til The Red Devils, hvor han på det sidste har gjort det rigtig godt. Prisen lød på £58 millioner, hvilket var rekord for en teenager i 2015.

Annonce