Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United vil have Rice - men må ofre mindst én af to spillere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.02.2021 Kl. 17:29
Ian McGarry fra The Transfer Window Podcast fortæller, at Manchester United er særligt lune på Declan Rice, men ikke henter West Ham-profilen uden at sælge først.

Chelsea har helt trukket følehornene til sig efter fyringen af Frank Lampard, men både Liverpool og Manchester United udviser interesse i Declan Rice. Særligt The Red Devils skulle være lune på den 22-årige engelske landsholdsspiller, erfarer The Transfer Window Podcast.

– Rice er ikke længere på listen over mulige transfermål for Chelsea, men han har i den grad vakt interesse i Liverpool og Manchester United. Begge klubber har udtrykt interesse over for agenten og bedt om at blive informeret, hvis der bliver budt på den engelske landsholdsspiller, fortæller transfereksperten Ian McGarry i The Transfer Window Podcast.

– Det er vores information, at det lige nu er Manchester United, der udviser størst interesse af de to klubber, men et køb er baseret på mulige spillersalg.

For Manchester United ønsker ikke at øge sine omkostninger for meget i denne usikre coronatid, og derfor skal mindst én af klubbens centrale midtbanespillere skibes videre, før et køb af West Ham-stjernen bliver aktuelt.

– Det er vores information, at Manchester United ønsker at sælge mindst en af Fred, McTominay elller Matic, før Rice bliver hentet. Det skyldes transfersum, løn og kontrakten, for i denne situation ønsker klubben ikke at tilføje endnu en dyr spiller til deres 25-mandstrup, siger McGarry.

 

Annonce