Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-skifte i hus: Nu bryder han tavsheden

Af Emil Plovgaard
12.06.2025 Kl. 16:00

Matheus Cunha er nu officielt på plads hos Manchester United, som han skifter til fra Wolves.

Brasilianeren har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2030 med option på yderligere et år.

Efter en turbulent sæson, hvor klubben tabte Europa League-finalen og sluttede som nummer 15 i Premier League, ønsker United at vende tingene rundt i den kommende sæson.

Det er Cunha et eksempel på, men der er tilsyneladende mere i vente, for også Brentfords Bryan Mbeumo ventes at skifte til klubben.

De to spillere har i mindre klubber været i stand til at byde ind med mål i stor stil i Premier League, og det er noget, som Manchester United håber, at de kan tage med sig til Old Trafford.

I forbindelse med, at skiftet til Manchester United nu er blevet gjort officielt, har Matheus Cunha nu reageret på nyheden.

– Det er svært at sætte ord på mine følelser om at blive spiller i Manchester United.

– Lige siden jeg var barn og boede i Brasilien, hvor jeg så Premier League-kampe på TV i min mormors hjem, har United været mit yndlingshold i England, og jeg har altid drømt om at bære en rød trøje.

– Jeg ønsker at takke min familie og alle, der har hjulpet med at gøre drømmen til virkeligheden.

– Jeg kan ikke vente til begyndelsen af pre-season til at lære mine holdkammerater bedre at kende og forberede mig til den kommende sæson. Al min fokus ligger nu på at arbejde hårdt, så jeg kan blive et værdifuldt medlem af truppen og hjælpe klubben med at finde hjem til toppen, siger Cunha til sin nye klubs hjemmeside.

Samtidig forlyder det, at Jacob Neestrup har sagt farvel, efter at exit fra FCK er bekræftet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce