Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United sejrer i Manchester-derby

Af Anton Røjmer Dalsgaard
07.12.2019 Kl. 19:23
Manchester United vandt på udebane 2-1 over Manchester City.

Manchester-derbyet fandt sted på Etihad, og City og United var klar til kamp, hvor Pep Guardiola og Ole Gunnar Solskjær stod overfor hinanden.

I begyndelsen af kampen bølgede spillet frem og tilbage, og begge hold havde chancer til at komme foran.

Det var tydeligt, at der var tale om et rigtigt Manchester-derby, og begge hold kæmpede hårdt for at få overtaget på modstanderholdet.

Kampen var intens, og der blev efter en situation med VAR peget på straffesparkspletten. Straffespark til United.

Marcus Rashford tog bolden og eksekverede stensikkert efter 22 minutter. 1-0 til United.

Selvsamme Rashford havde en stor mulighed for at udbygge føringen efter et stærkt kontraangreb, der endte med en stor chance til englænderen.

Rashford hamrede senere i første halvleg bolden på overliggeren og var millimeter fra at gøre det til 2-0 til udeholdet.

Efter 28 minutter var den gal igen i City-forsvaret. Anthony Martial drejede kroppen og sparkede iskoldt bolden i City-målet til 2-0.

City forsøgte at komme tilbage, og specielt Kevin De Bruyne gjorde alt, han kunne, for at få sit hold tilbage på ret kurs.

Lige inden pausen appellerede City for et straffespark, men efter et VAR-check forblev dommerens fløjte tavs.

I anden halvleg forsøgte City at lægge pres på United, men udeholdet var gode til at lade spillet gå sin gang uden at komme i større problemer.

Stemningen var hadsk, og på et tidspunkt måtte man desværre se Citys fans kaste med lightere mod Uniteds Fred ved hjørneflaget.

City-spillerne var tydeligt frustrerede og lavede adskillige frispark mod kampens ende. 

Alligevel resulterede Citys pres i en reducering til 1-2, da Nicolas Otamendi scorede på hovedstød efter et hjørnespark. 

Til sidst var der massivt pres på Manchester United, men David De Gea afværgede flot Riyad Mahrez' forsøg. 

Kampen endte 2-1 til Ole Gunnar Solskjær og United. 

Med sejren rykker United på femtepladsen, mens Manchester City fortsat er på tredjepladsen. 

 

 

 

Annonce