Annonce
Annonce
Annonce
United retter Shaws straffesparks-kommentar: Han havde hørt forkert
Manchester United har fra officiel hånd forsøgt at korrigere Luke Shaws udtalelse fra efter Chelsea-kampen.
Mange mente, Manchester United skulle være blevet tildelt et straffespark, da Callum Hudson-Odoi med armen i en unaturlig position havde hånd på bolden i eget straffesparksfelt. Men ikke kampdommer Stuart Attwell.
Straffesparket blev ikke dømt, og efter slutfløjt kom Luke Shaw med en kontroversiel udmelding om episoden, da han udtalte, at han havde hørt Attwell fortælle United-anfører Harry Maguire, at han ikke "kunne dømme straffe, da det ville skabe en masse snak".
Men venstrebacken hørte forkert, har The Red Devils sidenhen korrigeret. Maguire skulle selv have fortalt klubbens pressekorps, at forsvarskollegaen har taget fejl af samtalen.
Annonce