Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United prioriterer kontraktforlængelser: Nu gælder det offensiv trio

Af Mads Bye Marboe
18.09.2019 Kl. 19:15
Manchester United er tæt på at forlænge kontrakterne med Mason Grenwood og Jesse Lingard, mens klubben forsøger at overbevise Paul Pogba om at gøre det samme. Det skriver London Evening Standard.

Manchester United forlængede forleden kontrakten med David De Gea, og onsdag var det så blevet Victor Lindelöfs tur.

Men klubben er ikke færdige i denne omgang, melder London Evening Standard. Det engelske medie skriver, at United nærmer sig kontraktforlængelser med Mason Greenwood og Jesse Lingard.

Ifølge mediet forsøger Ole Gunnar Solskjær og co. desuden at overbevise Paul Pogba om at forlænge sin aftale med klubben.

Mason Greenwood bliver angiveligt belønnet for sine flotte præstationer for førsteholdet, mens det skulle være af øverste prioritet at forlænge med Jesse Lingard, hvis kontrakt udløber i sommeren 2021.

Førstnævnte underskrev ellers sin første professionelle kontrakt for bare seks måneder siden.

Marcus Rashford, Anthony Martial og Scott McTominay har også forlænget deres aftaler inden for de seneste måneder.

 

Annonce