Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United og Liverpool slås om Ajax-komet: Superagent kan gøre forskellen

Af Emil Plovgaard
22.10.2021 Kl. 18:46
Den 19-årige Ajax-stjerne kan snart være at finde i Premier League.
Ryan Gravenberch er en spiller, der jagtes af mange klubber. Midtbanespilleren spås en stor fremtid, og noget tyder på, at han allerede er godt på vej.
 
Hollænderen har indtil videre optrådt 72 gange for Ajax, selvom han er bare 19 år.
 
Dermed er han det nyeste skud på stammen hos den hollandske storklub, der i de seneste år også har produceret spillere som Matthijs de Ligt og Frenkie de Jong.
 
En handel skal gå gennem superagenten Mino Raiola, og forholdet til ham kan meget vel afgøre, hvilken klub, der ender med at få fingrene i den hollandske guldgrube.
 
Uniteds midtbane er sårbar i denne sæson, og særligt Fred er blevet udpeget som syndebuk, mens Liverpool endnu ikke har erstattet tabet af Georginio Wijnaldum tidligere på året.
 
Raiola har haft sine kontroverser med United, som han har kritiseret i store vendinger for håndteringen af Paul Pogba.
 
Selvom både United og Liverpool viser interesse for Ajax-guldfrøen, er det også en mulighed, at han bliver i den hollandske hovedstad lidt endnu.
 
Således rapporterer De Telegraaf, at klubben vil tilbyde ham en kontraktforlængelse.
 
Gravenberch, der debuterede for Æresdivision-klubben som 16-årig, har kontrakt på Amsterdam ArenA frem til sommeren 2023.
Annonce