Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-legende i vejen for Liverpool: Fraråder stjerne-emne at skifte dertil

Af Emil Eire Frerk Olsen
22.05.2020 Kl. 18:18
20-årige Kai Havertz er sat i forbindelse med Liverpool, men det bør han ignorere, mener Dimitar Berbartov.

Den tidligere United-angriber og Premier League-topscorer Dimitar Berbartov forsøger ikke ligefrem at forhøje Liverpools chancer for at hente Leverkusens Kai Havertz.

I løbet af det sidste lange stykke tid, er Liverpool gradvist blevet sat mere og mere i forbindelse med Leverkusens 20-årige guldfugl Kai Havertz, der dog ville gøre sig klogt i at blive i Tyskland og ignorere klubber netop som Liverpool, udtrykker Berbatov i et interview med Betfair.

– Denne uge er Havertz blevet sat i forbindelse med Premier League, hvilket ikke overrasker mig. Der er meget snak om, at Liverpool og andre klubber er interesserede i ham, så han må være forsigtig med ikke at lade sig medrive for meget af smigren, fortæller bulgaren.

– Jeg ville elske at se Havertz i Premier League på et tidspunkt, men ikke nu. Jeg tror stadig, at det er for tidligt, og at han lige nu mest har brug for en masse spilletid og få scoret en masse mål.

– Alles øjne er lige nu på Bundesligaen, så det er ingen overraskelse, at klubber som Liverpool pludselig bliver interesserede i ham, men det ville i min optik ikke være klogt at skifte dertil nu.

Kai Havertz har allerede spillet 139 kampe for Leverkusen, nettet 38 gange og leveret 30 assists.

Annonce