Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-legende er håbefuld: Det minder om en 'Ronaldo-handel'

Af Jeppe Augustsen
12.01.2021 Kl. 10:11
Rio Ferdinand håber, at Amad Diallo kan udvikle sig til en verdensklassespiller i Manchester United.

I sommerens transfervindue kunne Manchester United bekræfte, at man var nået til enighed med Atalanta om en pris på Amad Diallo.

Skiftet ville dog først blive en realitet her i januar, hvis man kunne blive enige om de personlige vilkår samt få en arbejdstilladelse til ham – og det lykkedes.

Forleden kunne De Røde Djævle præsentere Amad Diallo, og Rio Ferdinand har en god fornemmelse af den unge ivorianer.

– Vi har lige hentet en ung knægt fra Atalante, og forhåbentlig bliver han til noget. Hvis man ser videoer og snakker med de folk, som har været involveret i handlen, så kan ham her blive verdensklasse, siger Rio Ferdinand til FIVE.

– Jeg vil ikke lægge et 'Ronaldo-pres' på ham, men ingen udover personerne i Portugal kendte til Ronaldo, da vi købte ham. Diallo minder om Ronaldo på det punkt, og hører man på det folk siger om ham, så kan han virkelig blive til noget, lyder det fra Rio Ferdinand.

Annonce