Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-legende er fan: Fabinho er den bedste defensive midtbanespiller i verden

Af Jeppe Augustsen
17.09.2019 Kl. 11:29
Gary Neville er af den mening, at Fabinho i øjeblikket er den bedste midtbanespiller i verden.

Gary Neville og Jamie Carragher var mandag aften forbi studiet hos Sky Sports, hvor de vendte weekendens kampe.

Her blev der selvfølgelig snakket om Manchester United og Liverpool, hvor Gary Neville mente, at Manchester United bør se mod Liverpool, og hvordan de har hentet spillere.

Her roste han Jürgen Klopps indkøb og var især ude med roser til Fabinho.

– Lige nu er Fabinho efter min mening den bedste defensive midtbanespiller i verden. Han holder sig ikke tilbage i kampene og vinder bolde, siger Neville til Sky Sports.

– Han spiller ikke kun til siden. Han spiller diagonale og offensive bolde. Han bevæger sig også fremad og genvinder boldene, lyder det fra Gary Neville. 

Annonce